Sundhedsreformen – en mulighed for Frederiksberg

Af Nikolaj Bøgh, kommunalbestyrelsesmedlem og konservativ folketingskandidat, Frederiksberg

Regeringen har spillet ud med et forslag til en sundhedsreform, der rummer en stor decentralisering af sundhedsvæsenet, så kommunerne og de praktiserende læger får en langt større rolle end de har i dag. Det mener jeg er den helt rigtige vej at gå, og det giver også os på Frederiksberg nogle helt nye muligheder på sundhedsområdet. De nuværende regionsråd har på mange måder gjort en effektiv indsats i forhold til at få opbygget det nye system med supersygehuse landet over, som giver et ensartet behandlingstilbud på højt niveau, og bl.a. har haft god succes med at øge kræftpatienters overlevelsesmuligheder. Men man må også erkende, at med de store, højt specialiserede sygehuse, som ofte ligger langt fra folks bopæl og primært er gode til de mere komplicerede sygdomme, der kræver høj faglighed, der mangler der en instans. Vi har brug for en lokal forankring, som bedre kan tage sig af de mere dagligdags sundhedsproblemer, som vi kender det bl.a. fra kronikere og ældre medicinske patienter, der ofte ikke behøver de særlige specialer, som supersygehusene rummer. Vi skal derfor have styrket de praktiserende lægers rolle i dagligdagen, og vi skal have styrket kommunernes rolle i sundhedsvæsenet. Det er ofte kommunerne, der i forvejen kender borgernes forhold, og som også er istand til at skabe den nødvendige sammenhæng mellem bl.a. sygehuset og hjemmeplejen, som ofte halter i dag. På Frederiksberg har vi jo det særlige forhold, at hovedparten af vores hospital desværre lukker i slutningen af 2023, trods ihærdige forsøg på at bevare det. På hospitalsgrunden, som kommunen for øjeblikket forhandler med regionen om at købe, der har vi allerede i dag det kommunale sundhedscenter. Men med en større sundhedsopgave til kommunerne – som selvfølgelig også skal ledsages af finansiering fra staten – der vil sundhedsopgaverne naturligt komme til at fylde mere på hospitalsgrunden, også efter at det nuværende hospital formelt set er flyttet. Med andre ord giver sundhedsreformen mulighed for, at vi kan beholde noget af ”vores” hospital, ikke som det hospital vi kender i dag, men som et større sundhedscenter, der udfører en lang række opgaver for ikke mindst de ældre borgere, og også har et antal sengepladser til rådighed. Dette kommunale sundhedstilbud har vi stor interesse i at styrke i forbindelse med de igangværende sundhedsforhandlinger, som samtidig opretter 21 regionale sundhedsfællesskaber landet over, der ligeledes trækker en del af behandlingsmulighederne tættere på borgerne. I forbindelse med sundhedsreformen har det været drøftet meget, hvordan man sikrer den demokratiske indflydelse, hvis man som foreslået nedlægger de nuværende regionsråd. For mig at se er der ingen tvivl om, at vi skal gøre hvad vi kan for at styrke kommunernes og de lokale folkevalgtes indflydelse, også i den henseende. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne står direkte til ansvar overfor borgerne og ved ofte, hvor skoen trykker i dagligdagen, og den nye struktur på lokalt og regionalt plan bør derfor afspejle det med en stor demokratisk indflydelse til kommunerne på alt, hvad der ligger under supersygehusniveau, og som staten med fordel kan tage sig af, fordi det i realiteten er en ensartet ydelse, som skal have samme niveau landet over.