Jeg vil kæmpe for et stærkt sundhedsvæsen tæt på dig

Der er brug for at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at alle danskere kan få en familielæge

Et stærkt sundhedsvæsen betyder rigtig meget for vores hverdag, og det danske sundhedsvæsen har været igennem en styrkelse gennem de senere år med gradvis opbygning af supersygehuse og stærkere specialisering inden for en række områder.

Men det nære sundhedsvæsen halter. Det gælder både mulighederne for at kunne få en familielæge og at kunne få daglig sundhedsbehandling tæt på, hvor man bor. Ikke mindst for ældre og kronikere betyder mulighederne for løbende kontrol og behandling tæt på hjemmet rigtig meget. 

Folketinget er blevet enige om, at der i de kommende år skal oprettes 25 nye såkaldte nærhospitaler rundt om i landet, og det er er en god idé, selvom det fortsat er usikkert, hvor de kommer til at ligge, og hvordan de konkret kommer til at fungere. I hovedstadsområdet skal vi også have vores andel af de nye nærhospitaler. I de senere år har der været en stærk tendens til at nedprioritere hovedstaden, når statslige ressourcer skal fordeles, men det må ikke ske på sundhedsområdet.

Jeg vil kæmpe for:

  • At udvikle det nære sundhedsvæsen, tæt på hvor du bor
  • At hovedstaden skal have sin fair andel af de nye nærhospitaler
  • At alle kan få en familielæge
  • At vi får uddannet flere læger og sygeplejersker, som vi får stærkt brug for i fremtiden